Marketingpraktikant
med passion for digital marketing i en international virksomhed.
Marketingpraktikant - få hands-on erfaring med digital marketing i en international virksomhed.
SoMe, e-mail marketing og digital content er ikke bare noget, du skal observere hos os. Du skal være med til at skabe det.
Til opstart januar 2027 søger vi en marketingpraktikant, der har lyst til at omsætte teori til praksis og blive en aktiv del af vores marketingteam.
Du kommer til at arbejde med konkrete opgaver, kanaler og kampagner og får mulighed for at følge marketingaktiviteter fra idé og planlægning til eksekvering og evaluering. Du får naturligvis sparring undervejs, men vi giver dig også plads til at tage ansvar, komme med idéer og sætte dit eget præg på opgaverne.
Dine opgaver
Dine primære områder bliver sociale medier og e-mail marketing. Du kommer bl.a. til at:
Planlægge og udvikle content til sociale medier
Skrive og tilpasse tekster til forskellige digitale kanaler
Udarbejde og opsætte nyhedsbreve og e-mailkampagner
Opdatere og kvalitetssikre content på vores websites
Følge performance på digitale aktiviteter og bruge resultaterne til at identificere muligheder for optimering
Bidrage til andre marketingopgaver og projekter på tværs af teamet
Efterhånden som du lærer os, vores brands og vores måde at arbejde på at kende, får du mulighed for at tage mere selvstændigt ansvar for udvalgte aktiviteter.
Om dig
Du er sandsynligvis i gang med markedsføringsøkonomuddannelsen eller en tilsvarende uddannelse og skal i praktik som en del af dit studie.
Vi håber, at du:
Interesserer dig for digital marketing og sociale medier
Kan lide at skrive og skabe content
Er nysgerrig på performance og på, hvad der får digitalt indhold og kampagner til at performe
Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
Har lyst til at lære og ikke er bange for at stille spørgsmål
Kommer med idéer og nye perspektiver
Kan kommunikere godt på både dansk og engelsk
Du behøver ikke at være ekspert i marketingværktøjer fra dag ét. Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med eller kendskab til Adobe Creative Cloud, Meta-platforme og e-mail marketingværktøjer, men det vigtigste for os er din nysgerrighed, motivation og lyst til at lære og prøve nye ting af.
Hvad får du med dig?
Som praktikant hos os får du mulighed for at prøve kræfter med flere discipliner inden for marketing og få ansvar for konkrete opgaver. Samtidig får du indblik i, hvordan marketing planlægges, udvikles og eksekveres i en international organisation.
Du får en fast kontaktperson og løbende sparring, samtidig med at der er plads til, at du kan fordybe dig i et relevant marketingområde og koble dit praktikophold til dit studie og din afsluttende opgave.
Opstart: Primo januar 2027.
Kan du se dig selv hos os? Så send os dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor marketing interesserer dig, og hvad du gerne vil lære og bidrage med under dit praktikophold.
- Department
- Marketing & Communications
- Location
- Gedved
Gedved
About Etac
Etac is a world-leading developer of innovative assistive devices and patient handling equipment. Since 1973, we have been committed to improving quality of life for the individual, family members and caregivers.
Through our specialised product brands, we offer state-of-the-art solutions for a wide range of daily needs and care settings, for people at all stages of life. Headquartered in Sweden, Etac is a global company with around 1 500 employees, sales in over 80 countries and a revenue of approximately EUR 500 million.